Hop til hovedindholdet

Grafisk Facilitatortræf logo

Grafisk Facilitatortræf 24


Dato og tid

Fredag d. 24. maj 2024 kl. 09:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 15. maj 2024 kl. 19:55

Sted

Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København Aalborg Universitet
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København

Grafisk Facilitatortræf 24


Arrangementsbeskrivelse

 
Er du grafisk facilitator, underviser eller konsulent, der bruger grafisk eller visuel facilitering i dit virke? Er du interesseret i at møde andre, der arbejder med grafisk eller visuel facilitering - og er du nysgerrig på, hvordan du og andre kan integrere tegning endnu mere i eget virke? Så kom til grafisk facilitatortræf den 24. maj på Aalborg Universitet i Sydhavnen i København.
 
Program

9.00           Morgenkaffe

9.30           Velkomst, formål og program

                  Tre keynotes: Hvordan bringer vi GF i spil?

      1. Lise Grastrup, grafisk highlighter, The Highlight Studio         
      2. Mia Pallisgaard, proceskonsulent og grafisk facilitator,          Procesværkstedet
      3. Kristoffer Thorn Poulsen, lektor på socialrådgiveruddannelsen, UC Syd og Jesper Lind Olsen, underviser på uddannelsen i grafisk kommunikation, UC Syd

10.45         Pause

11.00         Workshops runde 1

12.30         Frokost

13.30         Den visuelle samtale – dig, mig og de andre

Inspirationsoplæg og øvelser v/ Rikke Cilja, grafisk facilitator, proceskonsulent og illustrator, Process Ink

14.45         Kaffepause

15.00         Workshops runde 2

16.00         Afrunding

16.30        Tapas og mingling (tilkøb)

18.00        Tak for i år

Det med småt
Din betaling er bindende og bliver ikke refunderet, hvis du ikke har mulighed for at deltage. Du er velkommen til at give din billet videre, og du kan indtil 17. maj 2024 kl. 9.00 ændre navnet på deltageren samt valg af workshops. 

Workshops - formiddag

1.    Tegn dig gennem junglen af organisatorisk bullshit, varm luft og oppustede ord 
Svære ord og oppustede floskler fylder og forvirrer på rigtig mange arbejdspladser og bullshit jargon skaber skel mellem ord og handling og paralyserer os.
 
Tegning er et ideelt greb til at skabe forståelse og mening og bringe oppustet sprog tilbage til virkeligheden.
 
Du får:
- Grafiske facilitering tips og tricks med fokus på mennesker og følelser
- Eksempler på hvordan man kan tegne svære termer med mennesker i fokus
- Bullshit Tegne Guide
 
Det er til dig, som gerne vil bidrage til at skabe mening og handling på arbejdspladsen, afvæbne bullshit og bringe mening og virkelighed tilbage i rummet.
Workshopholder: Sarah Lund Morrison, service designer, strategisk kommunikation, SLUM.nu
 
 
2.    Visuel facilitering i Miro
Få inspiration til hvordan Miro kan bruges til at facilitere sjove og engagerende workshops. Vi starter helt fra bunden med at gennemgå, hvordan vi arbejder i et ”uendeligt” canvas – og hvilke værktøjer, vi har til rådighed som facilitatorer. Så bruger vi forskellige icebreakers til at blive mere fortrolige med at navigere i Miro. Vi gennemgår eksempler på, hvordan man kan bygge spændende boards op.

Alle kan deltage, men vi starter helt fra begyndelsen, så hvis du allerede har brugt Miro til at facilitere  workshops, må du regne med en del gentagelse. Workshoppen bliver afholdt med brug af Miro – så du skal medbringe PC/Mac få at få det fulde udbytte.
Workshopholder: Christina Hemmingsen, strategi coach og projektleder, Visuel Proces
 
3.    Kom, og lad os nørde skabeloner
En visuel skabelon er noget nær verdens bedste co-facilitator, ordstyrer og referent, når vi sammen med en engageret flok eksempelvis skal holde effektive møder, idegenerere, problemløse eller udvikle handleplaner. Skabelonen samler alle processens trin, fra start til slut i ét billede og målet bliver dermed tydeligt for gruppen. Dialogen bliver skarp, da skabelonen hele tiden minder gruppen om, hvor de er i processen, og hvad de enkelte trin kræver af output fra gruppen.

I workshoppen får du en opskrift på, hvordan du kan designe en skabelon – og du skal selvfølgelig selv teste opskriften. Forhåbentlig kan vi sammen få øje på endnu flere ingredienser, der skal tilføjes opskriften, så skabelon-disciplinen bliver endnu mere tilgængelig. 
Workshopholder: Mia Pallisgaard, proceskonsulent og grafisk facilitator, Procesværkstedet
 
Workshops - eftermiddag
 
4.    Bøvl i visuel facilitering
I et forskningsprojekt om visuel facilitering på et jobcenter, er der kommet tre tydelige barrierer frem i forhold til at anvende tegning i praksis: 1) socialrådgiveren selv, dvs. den der skal tegne for eller sammen med borgeren; 2) organisatoriske forhold som fx travlhed eller manglende opbakning fra ledelsen; 3) måden vi underviser i visuel facilitering.
 
Hvordan kan vi forstå disse tre udfordringer? Og hvad kan vi gøre for at løse dem? Sammen bliver vi klogere på nogle af de barrierer, der kan stå i vejen for, at flere kommer i gang med at bruge visuel facilitering.
Workshopholdere: Kristoffer Thorn Poulsen, lektor på socialrådgiveruddannelsen, UC Syd og Jesper Lind Olsen, underviser på Uddannelsen i grafisk kommunikation, UC Syd
 
 
5.    Løft med humor og roller vil blomstre
Lær at slappe af og være fri i din facilitatorrolle. Når du stoler på din impuls og læner dig ind i din helt personlige, sjove og anerkendende identitet (din humoristiske side), vil du opleve en markant forskel.

Hvordan finder din måde at facilitere på, så din rolle føles let, fri og sjov, og hvordan får du din målgruppe til at blive smittet af dig og din tilgang? Vi laver tegneøvelser, som sætter fokus på netop humor, roller og identitet i faciliteringsarbejdet i praksis. Kom glad uanset hvilke erfaringer du har med at tegne. 
Workshopholder: Lise Grastrup, grafisk highlighter, The Highlight Studio
 
 
6.    Ophavsret – et overblik for GF’ere
En hurtig introduktion til ophavsret specielt rettet mod grafiske facilitatorer. Udgangspunktet vil være tre typiske situationer, hvor der kan opstå spørgsmål om ophavsret til det værk eller det arbejde, som den grafiske facilitator har udført: 1) eget selvstændige arbejde, 2) arbejde udført efter aftale, 3) brug af/inspiration fra andres arbejde. 

Der vil være henvisning til relevante kilder med henblik på videre selvstudium. Samtidig vil du blive opfordret til at overveje og tegne egne opretshavlige udfordringer i form af en tjekliste, som du kan arbejde videre med efter workshoppen.
Workshopholder: Mette Bøcher, jurist og grafisk facilitator, Visueljura.dk
 
 
Udstilling af GF produkter under tapas og mingling
Har du eksempler på dit arbejde, fx hæfter, bøger eller plakater, som du gerne vil vise og/eller sælge til træffets deltagere, stiller vi nogle ubemandede borde til rådighed, hvor du kan fremvise dine produkter, mens vi mingler og spiser tapas.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 89

Kontaktinformation til arrangør

Grafisk Facilitatortræf
Tlf: +45 28880131
ia@overlap.dk

Kontaktinformation til arrangør

Grafisk Facilitatortræf
Tlf: +45 28880131
ia@overlap.dk